tirsdag den 6. januar 2009

Velkommen til Torben Søndergaards blog. - Bloggen flytter

Så er det igen et nyt år.
Jeg kan sige, at jeg har stor forventning til 2009.
De sidste måneder i 2008 har været rigtig spændende.
Vi har virkelig set, hvordan Gud der har gjort spændende ting og talt om, hvad der skal ske i 2009.

Hvis man ser på min blog her, kan man se, at jeg de sidste måneder ikke har været så aktiv, som jeg var i starten.
Dette skyldes bla., at jeg har arbejdet en del på min nye bog, som jeg regner med, at der udkommer inden sommer.

Jeg har nu besluttet at lukke denne blog, eller rettere sagt flytte den ind på en ny udgave af OplevJesus.dk, som vi nu arbejder på.

Så dette bliver det sidste indlæg, du vil læse med mig her på bloggen.
Håber at du vil kigge forbi, når den nye OplevJesus.dk kommer op. Når det sker, vil der også være flere forskellige, der skriver.


Her kan du læse nogle af de spændende ting, der sker omkring os i år 2009.


Ønsker du at være en del af alt dette, kan du blive partner med os. Så vil du få partnerbreve og derved kunne følge med i, hvad der sker.

Du kan læse mere om det at være partner på OplevJesus.dk

Vi kan også godt bruge flere medarbejdere til de forskellige projekter, så vi hører gerne fra dig, hvis det er noget for dig.


Men her er lidt af det nye der sker:

Går udenlandsk med Ronald og Kasia
En af de ting, der sker, er at vores gode venner Ronald og Kasia fra Nakskov flytter til Holstebro i starten af det nye år. De har rigtig mange resourser, hvilket gør, at vi bl.a. får en ny udgave af OplevJesus.dk., samt vi udgiver den på engelsk, norsk og polsk (Kasia kommer fra Polen).
Det, at de kommer, sætter derfor rigtig skub i tingene.

Jesus Akademiet
Sammen med dem oplever vi, at Gud kalder os til at starte en træningsskole, som hedder "Jesus Akademiet". Dette bliver et sted, hvor man kan komme og blive trænet, udfordret m.m.
Jesus Akademiet vil du høre meget mere om senere. Lige nu søger vi Gud for hvordan og hvorledes.

Andrew Strom
Gud har virkelig åbnet døren til udlandet. For kort tid siden fik vi besøg af en mand, som hedder Andrew Strom fra New Zealand.
Dette gjorde noget i både ham og os. Gud har virkelig ført os sammen.
I den forbindelse har Ronald lavet en ny hjemmeside til ham, og Andrew vil hjælpe os med at komme ud med vores hjemmeside på engelsk. Han har rigtig mange kontakter og sender sine nyhedsmails ud til 15.000 hver uge.

Jeg er også blevet inviteret til Wales for at tale i starten af april på en konference, han holder der.

Kristen, discipel, slave.
Jeg er lige blevet færdig med at skrive den nye bog, hvilken vi regner med at udgive inden sommer. Den bliver både udgivet på dansk og engelsk denne gang, hvilket jeg glæder mig meget til. Det er en bog, jeg er rigtig spændt på, da den virkelig sætter fokus på et stort problem i dag. Nemlig at vi har misforstået, hvad det vil sige at være en kristen og en discipel af Jesus.

TV igen og igen.
Ellers oplever jeg også, at tiden er inde for at komme på TV igen.

For 2 måneder siden sad jeg på McDonald sammen med en ven.
Jeg sagde da til ham, at jeg oplevede, at Gud ville, at jeg skal på TV igen og bl.a. være med til at afsløre bedraget i vores land, når det kommer til evolution/Darwin.
I det samme jeg sagde dette til ham, sagde han, at han tænkte på det samme og forsatte med at fortælle. Mens han fortalte tjekkede jeg lige min mobiltelefon for e-mails.
Og der var der lige kommet en mail fra DR om, at de gerne ville i kontakt med mig, da de var ved at lave et program om Darwin og evolutionen. Wow, dette er faktisk helt vildt.
For nogle uger siden var de så forbi for at filme.
De var med nede på Gågaden, hvor jeg forkyndte evangeliet for folk, og afslørede det bedrag evolution er. Om aftenen var de hjemme hos os, hvor jeg holdte et foredrag om det samme emne.
Det gik rigtig godt, og journalisten var meget begejstret og ville gerne lave noget med os en anden gang. Det bliver sendt på DR2 i første omgang til februar og senere på andre kanaler.

Evolutionens bedrag
Dette med evolution er noget, der har arbejdet i mig et stykke tid. Dette bedrag er noget, der virkelig skal falde i vores land, så danskerne igen forstår, at det er Gud, der har skabt os og sat os her for at søge ham.

I forbindelse med dette oplevede jeg, at Gud talte til mig om, at denne udsendelse vil åbne nye døre på TV. Så bed gerne for dette og for os. Da det at gå imod dette bedrag vil give meget modstand.

Bønnekriger fra Færøerne
En anden der lige er flyttet til er en ven fra Færøerne. Han hedder David og er en ung fyr på 22 år. Han er en rigtig bønne-kriger, der beder mange timer hver dag og bare længes efter vækkelse og menneskers frelse. Han blev døbt med Helligånden, da jeg var på Færøerne for 5 år siden. Siden er der sket utrolig mange ting med ham.
Det, at han er kommet, har allerede sat gang i alle hos os. Nu bliver der bedt flere timer hver dag, og de unge mødes til bøn næsten hver aften, hvilket vi kan mærke på det, der nu sker.
For nogle dage siden blev flere helbredt og smed krykkerne, hvilket har skabt nye kontakter.
Forleden weekend blev en ung fyr på 19 år frelst, døbt med Helligånden og begyndte frimodigt at tale i tunger. Dagen efter blev han døbt med vand. Da han kom op af vandet kom ordene: ”Pris Herren” til ham hele tiden.

Som du kan læse, sker der rigtig mange herlige ting for tiden.

Det vigtigste er, at vi er i Guds plan, og hans vilje sker med os.

Bed gerne for os om, at Guds vilje må ske i alt det nye.
Bed gerne for, at det bedrag, som hedder evolution, skal blive afsløret i vores land og igennem det program med mig.

Der vil ske mange nye ændringer med OplevJesus.dk i det nye år, når vi starter Jesus Akademiet og Ronald og Kasia flytter til.
Vi vil få brug for mange flere partnere, derfor vil vi ændre en del omkring OplevJesus.

Så håber at du der læser dette vil være en del af det, der sker.
Send en mail til os og sig til, hvis du gerne vil være partner med os, eller på anden måde gerne vil være med.

Gud velsigne jer alle

Torben Søndergaard

mandag den 15. december 2008

Ny testamentelig kristendom, af Torben Søndergaard – debat

Hvis der er noget, vi trænger til i vores land, så er det at se en rigtig ny testamentelig kristendom.

- At se mennesker vende om til Gud, blive døbt i vand og blive døbt med Helligånden, som vi læser det ske igen og igen igennem hele Apostlenes Gerninger.

Vi havde i sidste weekend besøg af en ung fyr på 19 år fra KBH.
Han vendte lørdag om til Gud, og da vi lagde hænderne på ham, blev han døbt med Helligånden og begyndte at tale i tunger.
Det var meget stærkt. Han var så taknemlig bagefter og fortalte også, at da han blev døbt med Helligånden, så strømmede tungetalen bare igennem ham.
Han sagde, at det var så naturligt at tale i tunger, som om han havde gjort det hele hans liv.
Han blev også døbt til Jesus Kristus i vand, som vi læser det i Bibelen. Da han kom op af vandet, kom ordene ”Pris Herren” til ham igen og igen.

Inden han rejste hjem fortalte han, at dette var den bedste weekend nogensinde. Han var så taknemlig og ville altid leve med Jesus og tjene ham.

Dette er ny testamentelig kristendom, som vi læser det i Bibelen.
Vi læser nemlig der, at mennesker dengang vendte om, erkendte deres synd og bekendte Jesus som deres herre og frelser.
De blev så døbt til Jesus Kristus i vand, og de blev døbt med Helligånden.

Men i dag er det at blive en kristen mange steder blevet til noget anderledes end det.
Nogle steder dropper man Helligåndens dåb og mener, at dette bliver givet sammen med dåben i vand. - Selv om dette ikke er, hvad vi læser.
Andre steder dropper man dåben i vand og siger, at dette er ubetydeligt, hvilket også er helt forkert ifølge Bibelen.

Læser man igennem Apostlenes Gerninger, ser man nemlig et klart mønster. Dette mønster viser at for at blive og være en kristen, så må man første omvende sig. Derefter må man blive døbt med vand og med Helligånden.
Når jeg siger, at man må blive døbt med Helligånden, så er der altid et tydeligt tegn på, at dette sker.Hvilket, vi læser i Bibelen, er, at de begyndte at tale i tunger og profetere eller lovprise Gud.
Dette var, hvad vi oplevede i denne weekend med ham på 19 år.
Den sande kristendom har nemlig ikke ændret sig fra, hvad vi læser i Bibelen.
Det vi trænger til i vores land er ikke en ny definition af kristendommen, men en ny demonstration af kristendommen.
Dette starter med, at vi får gang i en debat, så man igen vil begynde at læse, hvad Bibelen siger om det at være en kristen.

Du må gerne starte her med at kommentere, om det ikke er sandt at igennem Det Nye Testamente, ser man disse 3 ting igen og igen.
Omvendelse fra sin synd
Dåben til Jesus Kristus
Dåben med Helligånden, med de medfølgende tegn

lørdag den 29. november 2008

DR´s besøg i går gik rigtig godt.

Vi havde en rigtig god dag i går med DR der filmede. Det bliver i første omgang sendt på DR2 til Februar.
(Læs mere om hvordan Gud 2 måneder før talte om dette ville ske)


Først tog vi ned i Nørreport Centret i Holstebro, hvor vi gik rundt og snakkede med folk om evolution/skabelse/Gud.

Jeg bad en overgang for 2 piger der blev helbredt og reageret voldsom over det. De blev meget overrasket og det gjorde stor indtryk på dem, så de bagefter fik en god snak. Dette blev dog ikke optaget.
Men eller fik vi mange gode snakke med folk.

Om aftenen havde vi et rigtig godt møde hjemme hos os.
Der var fyldt godt op, så vi skulle have flere stole ind. Efter foredraget var der nogle gode spørgsmål og de skeptikere der var med blev flyttet meget.

Alle indrømmet at det havde rykket dem og givet dem meget at tænkte over. De kristne var også rigtig begejstret over dette og mente at dette var noget alle skulle se.

Her kan I se nogle Billeder fra dagen.




Gud var virkelig med i dette og vi vil forsætte for, at kæmpe og bede om at Darwins (satans) bedrag vil falde i vores land. Så danskerne begynder at søge Gud og finde ham, som Bibelen siger er derfor vi er her på jorden.

Bless
Torben

onsdag den 26. november 2008

Darwins bedrag skal falde. Af Torben Søndergaard



Der sker utrolig mange ting hos os for tiden, så det er slet ikke til at følge med.
Det er som om, det er en helt ny tid, hvor vi virkelig ser, hvordan Gud arbejder.

En af de ting, der sker, er på torsdag, hvor vi får besøg af DR1.

For 1½ måned siden sad jeg på McDonald sammen med en ven.
Jeg sagde da til ham, at jeg oplevede, at Gud ville, at jeg skal være med til at afsløre bedraget i vores land, når det kommer til evolution/Darwin.
I det samme jeg sagde dette, sagde han, at han tænkte på det samme og begyndte så at fortælle. Mens han snakkede tjekkede jeg lige min mobiltelefon for emails.
Jeg stoppede ham da og sagde, dette er vildt, prøv at hør her og læste en mail op, jeg lige havde fået.
Der var nemlig lige kommet en mail fra DR1 om, at de gerne ville i kontakt med mig, da de var ved at lave et program om Darwin og evolutionen.

Og nu sidder jeg her 1½ måneder efter og gør klar til, at DR1 kommer på torsdag og filmer mig.
De kommer og tager med ned på gågaden, hvor jeg skal forkynde evangeliet for folk, og afsløre det bedrag evolution er. Om aftenen tager de med hjem til os, hvor jeg holder et foredrag om det samme emne.

Jeg kan bare sige, at jeg virkelig oplever, at Gud er med i dette.
Bed gerne for dette, at vi må se dette bedrag blive afsløret.

Jeg oplever, at det er kejserens nye klæder om igen. - At Gud vil, at jeg skal stille mig frem og sige: ”Se han har jo ingen tøj på”… så alle kan se, hvor useriøs evolutions-teorien er.
Udsendelsen sender de næste år i forbindelse med Darwins 200 år fødselsdag.

Forleden da jeg bad i forbindelse med dette, oplevede jeg, at Gud sagde, at dette program kun er starten, og at han vil åbne døren ud til Danmark, så bedraget skal afsløres, så mennesker kan se, at der er en GUD.

Men bed gerne for mig og min familie i forbindelse med dette. Noget jeg ved vil give meget modstand.

Foredraget på torsdag er åben for alleø.

Bless
Torben

mandag den 17. november 2008

Stærke dage med Andrew Strom - "The Army"

Så er vores besøg af Andrew Strom ovre, i hvert fald hans fysiske besøg.
Det har nemlig sat en masse ting i gang, så det er ikke overdrevet at sige, at ingen af os bliver de samme igen.
Vi oplevede nemlig klart, hvordan Gud havde ført os sammen. Dette var fra begge sider, så ingen af os rigtigt kunne sove om natten, efter en stærk snak om hvad Gud vil gøre.

Så i fremtiden vil vi arbejde sammen med Andrew Strom, som kommer til Danmark igen, samt vi skal ned til ham.

Jeg vil gerne nu udfordre dig til at lytte til det undervisning, han har på sin hjemmeside www.revivalschool.com

Ellers vil vi senere vende tilbage med undervisning fra hans besøg her, samt hvilke nye tiltag vi sammen vil tage i fremtiden.


En ting vi snakkede meget om var, hvordan de fleste præster starter med et stærkt ønske om at skabe disciple, men efter noget tid, bruger man al sin krudt på at holde gudstjeneste og gøre mange andre ting, der ikke skaber disciple.

Vi snakkede om, hvordan der kommer noget specielt ind over en, når man mødes om søndagen til gudstjeneste.
Når man mødes om søndagen, til det vi kalder gudstjeneste, sker der noget i en, der gør det svært at gøre ting, man kan gøre til andre samlinger. Det er som om, der kommer en hvis forventning ind over en til, hvad der skal ske, hvilket gør, at det er svært rigtigt at træne folk.

Prøv bare at forstille dig
, hvad der ville ske, hvis vi dropper navnet ”kirke” og i stedet kalder det for ”The Army”.
Samt vi dropper navnet ”gudstjeneste” og i stedet kalder det for ”træningsaften”. - Samt at vi flytter det fra søndag til lørdag.
Jo, så vil der lige pludselig være en helt anden forventning til, hvad der kan ske, og hvad der forventes.

I en army forventer man modstand og kampe. Til en træningsaften forventer man at blive trænet og udfordret.

Men Jesus har ikke kaldet os til at høre pæne taler, men til at skabe disciple, hvilket ikke kan ske på samme måde i de rammer, der er en søndag.

Når man i dag kommer til gudstjeneste om søndagen, forventer man en god prædiken og forskellige andre ting, der faktisk ikke skaber disciple.

Begynder man rigtigt at træne folk om søndagen, bliver det ikke modtaget på samme måde, som hvis det var en anden dag.Sådan er det bare.

Dette at skabe disciple er en kæmpe udfordring for os alle.
Må vi lade vores Herre skabe disciple og ikke kirke-gængere.